Jeg har før strikket fra »Nordisk strik. Vanter, sokker og huer efter gamle mønstre« af Johanna Wallin.
Nogle simple geometriske luffer; men nu fik jeg lyst til at strikke fingervanter med et mere indviklet mønster.
Selbu-mønsteret er baseret på en stjerne, der findes i mange varianter.
Her har jeg valgt at strikke i grøn og hvid i stedet for bogens sort og hvid: men mønsteret er også ofte strikket med rød.
Det er med at holde tungen lige i munden både for at ramme mønsteret og en passende strikkefasthed med flere farver.
Jeg har efterhånden godt styr på den med det tykke alafoss lopi; men skal øve mig i med det tyndere Capella-garn.